Afspænding

Afspænding af en anspændt krop, hvad enten det skyldes spasticitet eller psykisk betinget tonusforøgelse, har en god umiddelbar effekt, både før og efter træning. Der findes et utal af afspændingsteknikker, redskaber og udgangsstillinger til reduktion af tonus.

Afspænding forud for træningen kan muliggøre udspænding af musklerne, som igen kan lette bevægelser og koordination. En sidegevinst ved afspændingen er, at forstyrrende impulser reduceres, så der skabes bedre mulighed for opmærksomhed og fokus på den efterfølgende behandling.