Tidligere kurser

Herunder ses kurser, temadage og netværksarrangementer der tidligere har været afholdt i DSFVU.

Netværksdage September 2019

Afholdtes i Træningsenhed Nord i Hammer Bakker i Nordjylland. Dagene bød på rundvisning i lokale faciliteter inde og ude. Præsentation af organisatorisk tilknytning hos deltagerne. Oplæg om afprøvning af holdtræning i forskellig kontekst, oplæg fra artikelgruppen, oplæg om posturalkontrol, respiration og siddende stilling. Desuden en kort oplægsrunde om nyt og gammelt på nye flasker indenfor området. Der blev igen dannet mindre netværks og arbejdsgrupper på tværs af arbejdspladser. Og masser uformel faglig vidensdeling.

Netværksdage November 2018

Afholdtes i København i tre forskellige organisationer. Specialterapien København, JAC Vestegnen og Center for Specialterapi i Gentofte. Dagene bød på rundvisninger, præsentationer af praksis, oplæg om holdtræning, Snoezelen og videnskabeligt oplæg. Der blev i den forbindelse dannet mindre netværks og arbejdsgrupper på tværs af organisationer.

Tidligere

CPOP Voksen

Et opfølgningsprogram for voksne med cerebral parese Denne kursusdag var arrangeret af en gruppe fysio- og ergoterapeuter i region Syddanmark i samarbejde med Helle Mätzke Rasmussen. Pga. emnets tydelige relevans for faggruppen, har vi fået lov at bringe resummé fra dagen her på siden.

Helle Mätzke Rasmussen har erfaring i brug af den omfattende undersøgelsesprotokol på børn med CP. Elisabeth Rodby Bousquet bidrog med sine erfaringer gennem de ca. 10 år, programmet har været anvendt i Sverige.

Hun viste og forklarede, hvordan man kunne uddrage undersøgelsesresultaterne, og ved sammenligning konstatere at f.eks. forekomsten af kontrakturer, kontrakturoperationer, scolioser, og ikke mindst - hofteluksationer er faldet dramatisk og overbevisende på børneområdet, siden registreringen med CPOP. Man har tydeligvis fået et redskab til at komme komplikationer ved CP i forkøbet, og sætte ind hurtigere med kirurgi eller anden indsats.

Deres gennemgang af materiale og erfaringer gjorde det meget overbevisende, at man bør fortsætte disse undersøgelser i voksenlivet, og måske blive endnu klogere på omstændighederne i et liv med cerebral parese.

Vi afsluttede dagen med en praktisk genopfriskning af kunsten udi ledmåling, hvilket er en vigtig del af undersøgelsesprotokollen. En meget vigtig dag for faget indenfor vores målgruppe, som ogstå gav inspiration til undersøgelse af andre diagnoser.

Temadag 2013 Sundhedsfremme & Faglig Refleksion over Praksisbaseret Evidens

Formiddagen gik med indbyrdes udveksling af erfaringer med sundhedsfremmende aktiviteter på de forskellige arbejdspladser. Vi havde fornøjelsen af Nina Schriver som tovholder, der førte os igennem beretninger om mange forskelligartede tiltag. Nina coachede os dygtigt frem til essensen af fortællingerne, der viste sig at rumme relativt samstemmende oplevelser af grundlæggende årsager til hhv. succes og udfordringer. Forudsætninger, der helst skal være opfyldt for at sundhedsfremmende aktiviteter bliver en succes, kan være: Opbakning fra ledelse og fra samarbejdspartnere; Vigtigt, at aktiviteten rummer en følelse af succes for deltagerne; God ide, at lade aktiviteten være direkte overførbar til hverdagen; God ide at udnytte sportsfaciliteter i lokalområdet; God ide at sikre fysisk aktivitet en plads som delmål på handleplanen; God ide at lade deltagerne være medskabere af indholdet ... Omstændigheder, der må fokuseres på, når igangsætningen af sundhedsfremme er et problem, kan være: Økonomiske udfordringer, når fysioterapeuterne er bundet af indtægter for deres behandlinger; Manglende ressourcer blandt samarbejdspartnerne, når aktiviteten er afhængig af deres deltagelse; Når motivationen falmer blandt brugere og pædagogisk personale, og det er svært for terapeuten at holde gnisten tændt alene; Når fysioterapeuter føler sig overset i planlægninger og ændringer på arbejdspladsen ...

Om eftermiddagen samlede Nina Schriver op på vores beretninger fra praksis og knyttede dem sammen med inspirerende guldkorn om effektmåling, dokumentation og sundhedsforståelse. Det er umuligt at gengive denne inspiration som resumé, men nogle af guldkornene var:

- Det er vigtigt for os at finde tilgængelige "sprækker," som vi kan spire frem af - finde frem til de områder i den pågældende organisation, hvor den fysioterapeutiske funktion kan understøtte den aktuelle kultur på stedet. Ved at finde disse "sprækker," vil det være mere oplagt at opnå den nødvendige opbakning fra ledelse og samarbejdspartnere

Hvordan er vores sundhedsforståelse?

Sygdomsforebyggelse har fokus på at undgå sygdom - ofte baseret på en biomedicinsk 'Top-Down' anskuelse. "Hvis vi gør for lidt - eller for meget - i forhold til anbefalingerne, er der risiko for sygdom."

Sundhedsfremme har fokus på, hvad der holder folk raske - på ressourcer og handlemuligheder. En nysgerrighed på, hvordan vi kan handle for at holde os raske. Baseret på en 'Bottom-Up' anskuelse.

Hvis vi skaber klarhed over, hvad sundhed og meningsfuld effekt er for os, vil det påvirke, hvad vi vælger at sætte fokus på, reflektere over og udvikle viden om.

Hvordan dokumenterer vi? Hvad dokumenterer vi? Hvordan måler vi effekten af fysioterapien? Dét, der skal dokumenteres er ikke nødvendigvis test og målinger af muskelstyrke, balance, koordination el.lign. Det, der er vigtigt at dokumentere, er det, der giver mening / har betydning for borgeren, for de pårørende, for de nærmeste omsorgspersoner, og som dermed tilfredsstiller vores fysioterapeutiske faglighed.

 Når træningen opleves som en succes, får den en mening og betydning; det skaber motivation, og træningen opnår en værdi, såvel for borgeren som for terapeutens faglige værdighed.

Et udbytterigt og inspirerende input for alle fremmødte!

Udetræning og Udeliv med voksne udviklingshæmmede - kursus på Sølund

Formålet med dette kursus var at få inspiration til træning og aktivitet i naturens rum, uanset handicap. Første dag blev forestået af ergoterapeut Lise Nevstrup Andersen, som især fortalte om eksempler på tilpasning af naturen til brug for handicappede. Om tilgængelighed til naturoplevelser. Vi blev ført gennem forskellige scenarier af sanselige naturoplevelser: Sølunds uspolerede naturområder, de fire nye sansehaver for borgere, der selv kan gå; og en sansesti, indrettet til kørestolsbrugere. Et gennemgående tema var - tid til refleksion - og - oplevelse af sammenhæng. Anden dag gik med god inspiration fra fysioterapeut Nina Billenstein Schriver vedr. tilpasning af aktiviteter til den eksisterende natur. Vi oplevede at bruge naturen, som den er - med brug af redskaber, som findes i naturen. vi fik ideer til mange forskellige øvelser, og mange måder at træne i den rå natur på - også for de mere handicappede. Den sidste dag stod fysioterapeut Søren Lytzau for.

Hans budskab var: Alt kan lade sig gøre - det handler bare om, i hvilken grad, det kan lade sig gøre. Han fortalte om vilde naturvandringer med folk i kørestole, og viste eksempler på mere udfordrende naturoplevelser. Vi gik på slackline mellem to træer; vi kørte i svævebane; og afprøvede en særlig trefod med liner og trisser, der kunne bruges som lift et hvilket som helst sted i naturen. Et meget inspirerende kursusforløb, helt i den fremherskende sundhedsfremme-ånd.

Neuropædagogik

Udviklingskonsulent ved Sølund, Niels Dujardin, gav os på dette kursus en meget spændende indføring i hjernens kompleksitet. Han har mange års erfaring i det neuropædagogiske arbejde med voksne udviklingshæmmede, og det fik vi at mærke på hans beskrivelser af adfærd, som vi i mange tilfælde kunne nikke genkendende til. Han kunne hæfte virkelige historier på neuropsykologien, når han beskrev adfærd, som den kan komme til udtryk, når der findes hjerneskader af forskellig karakter.

Den tunge teori blev meget nærværende og interessant, ligesom de mange eksempler på, hvordan der kan sættes ind med neuropædagogiske tiltag. Et kursus, der også har relevans for tanker om træning og tilgang til brugerne i vores fysioterapeutiske arbejde med hjerneskadede.

Introduktion til bevægelsesvidenskaben

Fysioterapeut Ulla Mulbjerg og fysioterapeut Annelene Jalving gav os en introduktion til Movement Science og formålet med at sammenholde al forskning i bevægelse til én videnskab. Vi fik en teoretisk gennemgang af forskellige læringsstrategier, og perspektiver på motorisk læring.

Gennem en række praktiske bevægeøvelser afprøvede vi blandt andet forskellen på forskellige former for guiding, og betydningen af feed-back, når den er tilpas, og når den er overflødig. Endelig blev vi præsenteret for forslag til evaluering af motoriske færdigheder og deres progrediering. Et kursus, der gav os noget at tænke over i den daglige praksis.

Vurdering af siddestilling  -  Tilpasning af kørestol

Hjælpemidler fylder meget i det fysioterapeutiske arbejde med de voksne udviklingshæmmede, som også har fysiske handicap. Det er vigtigt, at vi holder os opdaterede om de mange forskellige kørestole, der findes på markedet, og deres egenskaber. Det er ikke mindre vigtigt at kunne vurdere kroppen med henblik på vurdering af en hensigtsmæssig siddestilling i kørestolen. Fysioterapeut Hanne Faber gennemgik sit kompendie i vurdering af siddestilling og tilpasning af kørestol.

Hvor findes der fleksibilitet i kroppen, hvor er korrigering mulig og hensigtsmæssig, og hvor er kroppen låst? Hvordan vurderes holdning af hoved og krop i siddestillingen, for at finde den mest optimale og mest funktionelle siddestilling? Vi fik et godt og praktisk redskab med hjem i det meget grundige kompendium.

Funktionel Bandagering

Nogle af vores nærmeste samarbejdspartnere er bandagisterne, og der er sket meget indenfor kropsbårne hjælpemidler de senere år. På dette kursus fik vi en spændende indføring i nye tanker om funktionel bandagering af bandagist Ketill Næsborg fra Sønderjylland. Den første del af kurset handlede om fødder, og om årsag og konsekvens af forskellige fejlstillinger.

Herefter fik vi indsigt i bandagistens vurderinger og tanker om muligheder for indlæg og fodtøj. Anden del drejede sig mest om korsetter, især om fordele og ulemper ved henholdsvis traditionelle og bløde korsetter. Kurset sluttede med en opfordring til os fysioterapeuter om at bidrage til funktionel tænkning i vores krav til de kropsbårne hjælpemidler. Vi kender brugernes muligheder for funktion - hvordan kan hjælpemidlet konstrueres til at bevare eller muliggøre denne funktion

Spasticitet

En ligeså hyppig diagnose blandt voksne udviklingshæmmede er spasticitet i alle afskygninger. Professor ved Aalborg Universitet, Thomas Sinkjær, satte os ind i den nyeste forskning om tonusforhold hos spastikere, og de specielle fysiologiske forhold, der gør sig gældende ved bevægelse i et spastisk mønster.

Anden del af kurset blev forestået af fysioterapeut Christa Lange, som havde stor erfaring i spasticitetsbehandling hos børn. Hun fortalte om sine metoder og tanker på baggrund af vores medbragte 'hjemmevideoer' af voksne spastikere fra vores egen praksis. Det var meget berigende at diskutere behandlingsmetoderne indbyrdes, og tage hjem med ny inspiration.

Epilepsi

Mange udviklingshæmmede har diagnosen epilepsi under en eller anden form. Overlæge Jørgen Alving og sygeplejerske Helene Meinild fra Epilepsihospitalet i Dianalund stod for dette kursus. De gennemgik undersøgelsesmetoder, medicinering og bivirkninger, og ikke mindst de mange forskellige anfaldstyper og deres faser, herunder 'pseudo-anfald', som kan være svære at diagnosticere - og gøre noget ved.

Vi hørte om forskellige holdninger til epilepsi gennem tiderne, om diagnosens indflydelse på personligheden og om vigtige forholdsregler, når vi oplever et anfald. Hvordan man bedst kan hjælpe, hvad man absolut ikke skal gøre, og under hvilke omstændigheder man bør søge at bremse et anfald medicinsk.

Musikterapi

Musik er et fantastisk redskab, og mange af os bruger det flittigt, som et motivationsfremmende element under træning. Også effekten af beroligende meditationsmusik under afspænding er almindelig i fysioterapien. Underviseren på dette kursus arbejder som musikterapeut på Sølund, og havde stor og inspirerende erfaring med netop vores målgruppe.

Vi lærte om de mange terapeutiske muligheder, som f.eks. musikkens indvirkning på kontakt, leg og motivationen til selv at skabe lyd med musikinstrumenter - også for de mest fysisk handicappede.

Lungefysioterapi til voksne udviklingshæmmede

Formålet med kurset var at opnå viden om og kendskab til behandlingsmetoder og nyere tiltag indenfor lungefysioterapi til vores målgruppe, samt at få nye værktøjer til behandling og træning.Undervisningen havde fokus på lungernes anatomi, fysiologi og sygdomslære, samt en mere praktisk opdatering vedr. den fysioterapeutiske behandling, lejring, træning, respirations- og hosteteknikker samt brugen af PEP og CPAP.

Underviserne var: formand for fagforum for hjerte, kar- og lungefysioterapi, fysioterapeut Rasmus Hansen; Overlæge Peter Lange fra hjerte-, lungemedicinsk afd. på Hvidovre Hospital; og Overlæge dr. med. Michael Laub fra Respirationscenter Øst.

Den sidste dag omhandlede en introduktion til F.O.T.T. konceptet. Ergoterapeut og F.O.T.T. instruktør Daniela Jakobsen stod for denne dag, som var meget praktisk, og gav en utroligt god indsigt i vigtigheden af hensigtsmæssig støtte og mobilisering ved tendens til fejlsynkning og anormal synkefunktion.

Det var et kursus på 3 meget spændende og inspirerende dage, i emner som vi længe har savnet nyt input til.

Temadag Spasticitet og neurorehabilitering

Denne temadag blev afholdt i Brejning forsamlingshus.Emnet viste sig at have stor interesse, ikke kun blandt faggruppens medlemmer, men også indenfor andre fysioterapeutiske områder. Professor dr. med. Jens Ole Nielsen, der bl.a. er leder af Center for Forskning i Spasticitet og Neurorehabilitering, indførte os i de nyeste forskningsmetoder og fund på dette område.

Vi hørte om en ny skelnen mellem klassisk spasticitet og dystoni; fik genopfrisket - og suppleret - den teoretiske viden om neuromuskulær fysiologi; og fik stof til eftertanke vedr. fysioterapeutens rolle i neurorehabiliteringen. En meget spændende dag, som gav os noget at tænke videre over.

Nænsom nødværge

Fysioterapi for voksne udviklingshæmmede kan medføre risiko for voldsepisoder. Arbejdet indebærer, at vi stiller krav - ofte til mennesker, som ikke er i stand til verbalt at forstå eller forklare sig. Nogle former for hjerneskade kan indebære en meget lille tålmodighed og en adfærd, hvor aggressiviteten let antændes - og kan være vanskelig at aflæse forud for en voldsepisode.

Desuden kan de udviklingshæmmede, som nu er voksne, i deres barne- og ungdomsår have gennemlevet en tilværelse, hvor manglende tillid og tryghed har sat sit præg på personligheden. Endelig kan årsagen til henvisningen være smerter, vi, som fysioterapeuter, let kan komme til at provokere under behandlingen.

Hvis en voldsepisode opstår, enten overfor fysioterapeuten eller andre, der befinder sig i nærheden, kan det være en stor hjælp at kende til frigørelses- og afværgeteknikker. Anders Angur, chefinstruktør på Dürewall-instituttet, skulle have undervist os, men måtte desværre aflyses på grund af for få tilmeldinger.

Emnet er dog stadig relevant og kunne tages op igen på et andet tidspunkt.

Neurodynamik

Smerte er altid svær at håndtere, og det bliver ikke mindre svært, hvis det ikke er muligt at forstå årsagen til smerten, eller hvis den fysioterapeutiske behandling fremprovokerer smerte. Som fysioterapeuter for voksne udviklingshæmmede er vi altid nysgerrige efter at lære metoder til reduktion af smerte. Metoder, som ikke er for indgribende eller grænseoverskridende.

Fysioterapeut Amad Shayan underviste os i teknikker til udspænding af nervevævet, som mange af os har fundet meget anvendelige, ikke mindst i spasticitetsbehandlingen, eller som en forberedelse af nervevævet forud for egenbevægelse.

M.O.V.E.  -  Movement Opportunities Via Education

Fysioterapeut Anette Heinz og lærer Gitte Tange, begge fra Geelsgaard, indførte os i MOVE-programmet, som nok er mest kendt på børneområdet. Det var nyt for os, og viste sig at være meget inspirerende.

Tankerne om fælles tværfaglige mål og deres implementering, og konceptets opstilling af seks trin før læringen af færdigheder påbegyndes, var meget brugbare. Og den meget detaljerede gennemgang og evaluering af motoriske færdigheder, mål og delmål, vurdering af behov for støtte og reduktion af støtte gav anledning til ivrig debat.

Alle sad tilbage med nye ideer til opsætning og evaluering af mål, ideer til det tværfaglige samarbejde, og med et minutiøst redskab til vurdering af støtteforanstaltninger.

Affolter-, Bobath- og Coombs koncepterne

Fysioterapeut Lonni Stendal Sørensen havde størstedelen af sin erfaring fra arbejde med neurologien, blandt andet fra et 3-årigt ophold i Burgau. Hun satte os ind i de tre koncepters indhold: Affolter's teori om forstyrret perception og guiding efter senskade, til reorganisering af taktile impulser, og sikring af denne guidings kvalitet; Bobath's teori om stimulation, facilitering og inhibering ved lejring, under forflytning og i forskellige udgangsstillinger; og Coombs-konceptets teori om stimulation ved forstyrrelser i området ansigt, mund og svælg.

Undervisningen var fokuseret på arbejdet med senskadede i de første faser efter skaden; men vi fandt mange af koncepternes tanker anvendelige også blandt de mennesker, vi arbejder med.

Bassinterapi

Faggruppen har to gange afholdt kursus i bassinterapi. En del af medlemmerne har adgang til varmtvandsbassin, og vi finder det relevant at holde os opdateret med nye metoder til behandling i det våde element. Sidste kursus foregik i varmtvandsbassinet på Sølund ved Skanderborg.

Underviseren arbejder selv med beboere på Sølund. Hun lod os afprøve forskellige teknikker i egen badedragt, og vi fik megen ny inspiration med os hjem - ikke mindst metoder til spasticitetsbehandling og træning af 'fokus på midten' i vandet, var nyt for de fleste.

Autisme og Idræt

En kendt diagnose blandt de mennesker, vi har som målgruppe, er autisme. En diagnose, som anvendes stadigt hyppigere nu om dage. Dette kursus satte fokus på de særlige omstændigheder, det er nødvendigt at forstå og tage hensyn til, når vi som fysioterapeuter har at gøre med autister.

Underviseren havde stor erfaring som idrætslærer i arbejdet med autister. Hun redegjorde teoretisk for den nyeste viden om autisme, og satte os ind i vigtige forholdsregler, som f.eks. betydningen af rækkefølger, ensartede rutiner og muligheder for progrediering. Et meget spændende delemne for kurset var holdtræning med autister.

Rideterapi

Der findes kun få ridefysioterapeuter i faggruppen, men en del er heldige at kunne deltage på ridehold sammen med brugerne. Et af vores medlemmer, Anne Mikkelsen, satte os ind i de mange terapeutiske fordele ved træning på hesteryg. Kurset foregik på Tingskovgaard Rideskole ved Sorring i Jylland. Vi fik mulighed for at opleve rideeffekten på egne kroppe.

Anne delte ud af egne erfaringer med brug af heste i den fysioterapeutiske behandling, demonstrerede forskelligt sadeludstyr, ramper og lifte. Kurset gjorde os ikke til ridefysioterapeuter, men gav en stor forståelse for ridefysioterapitens mange mulighed

er.