Epilepsi
Epilepsi er hyppigt forekommende hos mennesker med udviklingshandicap.
Intro:
Epilepsi er almindeligt forekommende blandt alle befolkningsgrupper; men blandt alle udviklings-handicappede ligger forekomsten på 25 - 30 %, og den ligger på op mod 70 % blandt personer med svære udviklingshandicap.
Fakta:
Anfaldstyperne kan være vidt forskellige hos forskellige personer, fra ganske kortvarige, momentane bevidsthedstab, til længerevarende absencer, eller anfaldstyper med forskellige former for spasmer, kloniske anfald, myoklonier eller toniske, atoniske, kloniske anfald. Selve anfaldstypen kan se meget forskellig ud. Der kan optræde aura eller prodromer, som kortere- eller længerevarende optræk til an-fald, men ikke altid. Typiske fællestræk ved epileptiske anfald er, at personen er uden bevidsthed, og er ukontaktbar igennem kortere eller længere tid, og afslutter anfaldet med en reorienteringsfase, der og-så kan variere meget fra person til person.
En helt grundlæggende forudsætning for, at lægen kan stille diagnosen epilepsi, og for at det er muligt at evaluere medicinens effekt og status på epilepsien er de OBSERVATIONER, der foretages af de men-nesker, som befinder sig tættest på borgeren. Det er kun gennem observationerne, det er muligt at konkludere, hvorvidt anfaldshyppigheden har ændret sig, og om anfaldene har ændret varighed eller karakter.
Fysioterapi i kontekst:
Som fysioterapeut er det vigtigt at gøre sig bekendt med anfaldstypen og anfaldsprovokerende faktorer hos de borgere, vi har i behandling. Og det er vigtigt at kende til forholdsreglerne omkring selve anfal-det og observationen, f.eks. blandt de tværfaglige faggrupper omkring den pågældende borger, pårø-rende, sygeplejerske o.lign.
- Hvornår startede anfaldet?
- Hvordan ser anfaldet ud? – evt. jf. en anfalds tjekliste.
(bevidsthed; syn; hørelse; lugt; farver; smasken, synkebevægelser, tale; respiration, muskulære
sammentrækninger, tonus/klonus; automatismer; afføring, urinafgang)
- Hvor længe varer anfaldet?
- Skal der gives anfaldsbrydende medicin – hvad, hvordan og hvornår?
- Hvor og hvordan dokumenteres anfaldene?
Det er også nyttigt at sætte sig ind i de mest almindelige former for behandling, som f.eks. medicin, cannabis, ketogen diæt og komplikationer ved disse - samt anfaldsbrydende præparater som stesolid, epistatus, bucculam, nervus Vagus stimulation nervus Vagus stimulation. Således er vi bedre rustede til at tilpasse den individuelle procedure til den enkelte borger.
Nyttig viden:
• Klinisk retningslinje: ”Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non epileptiske anfald” god-kendt af ”Clearing house.”
• National klinisk retningslinje vedr. udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge, publiceret juli 2015. Udarbejdet af en gruppe under sundhedsstyrelsen.
Nyttige links:
• http://epilepsinyhedsbrevet.dk/ Epilepsi nyhedsbrev.
• http://epilepsiforeningen.dk/ Epilepsiforeningen.
• http://epilepsihospitalet.dk/ Epilepsihospitalet Filadelfia.
Litteratur:
• EPILEPSI – en basisbog; af Anne Sabers, Jørgen Alving og Peter Ulldal, udgivet januar 2015.
