Temadag og Generalforsamling 2022

Den 22 November fra kl 12.00 til 15.00 Vibration i behandling Helt praktisk hvad gør vi. Og mere teoretisk hvad er det vi påvirker når vi bruger vibrationerne.

28.10.2022

Årets tema på temadag er brug af vibrationer.

Lisbeth Vejlø Thomsen har arbejdet som fysioterapeut med voksne udviklingshandicappede i mange år i Københavns kommune, hun er uddannet kraniosakralterapeut og har en række kurser i Z-Health, der arbejder ud fra en hjernebaseret tilgang til træning.  

Lisbeth vil i samtale med Ida Ludvigsen præsentere et oplæg om sansestimulation med et neurologisk twist. Sansestimulation, ikke kun som vi kender til det fra traditionelle metoder; men stimulationens implementering i vores træning og behandling. I København har man gennem de seneste par år interesseret sig særligt for vibration – i mange forskellige former, og til mange forskellige formål, og det vil være denne særlige stimulation oplægget kommer til at handle om.

Oplægget vil omhandle vibration som en særlig port ind til nervesystemet, og hvordan vi kan tænke i ’stacking’ af input, mhp. at målrette stimulationen specifikt mod de svagere områder af nervesystemet, som vi ønsker at styrke. Oplægget er tænkt som inspiration til den praktiske anvendelse, og vil blive krydret med forskellige eksempler på, hvordan stimulationen har haft effekt på borgernes træning i det fysioterapeutiske arbejde.

 


Efter oplægget vil der være ordinær generalforsamling, med nyt fra bestyrelsen og valg af bestyrelsesmedlemmer.

Temadag og generalforsamling foregår virtuelt og der er tilmelding til Anne på afm-jv@aalborg.dk